NØDBEGRAVELSESPLADSER

Ude i landskabet ligger der flere upåagtede landbrugsområder eller uudnyttede områder i forbindelse med kirkegårde, som i krigstid skulle fungere som massebegravelsespladser. Disse områder kom heldigvis aldrig i brug, men lå dog som en del af civilregionernes og kommunernes planlægning til brug i krigstid.

Allerede fra omkring 1960 skulle de danske kommuner udpege og klargøre massebegravelsespladser. Men dette arbejde var dog aldrig blevet systematisk indrapporteret i Nordjylland – og faktisk tyder det på, at udpegningen reelt aldrig havde fundet sted ude i kommunerne under Nordjyllands Amt.

Den 1. marts 1978 gik der derfor et brev ud til samtlige kommunalbestyrelser i det daværende Nordjyllands Amt under overskriften ”Vedrørende massebegravelsespladser under krigssituation”. Heri skriver embedslægeinstitutionen at:

”Civilregionen og militæret ønsker nu fastlagt én eller flere nødbegravelsespladser i hver kommune, pladser der kan anvendes til virkelige massebegravelser i krigssituationer. ”

Der var visse faktorer, der skulle tages hensyn til i forbindelse med udpegningen af områderne. Der skulle blandt andet tages hensyn til risikoen for grundvandsforurening, hvorfor området ikke måtte placeres i et vandindvindingsområde, ligesom der også skal være en lav grundvandsstand. Der skulle være mere end to meter ned til grundvandet og der skulle også være gode tilkørselsveje til området.

Embedslægeinstitutionen havde allerede i 1976 gjort sig nogle overvejelser om det hygiejniske beredskab og herunder begravelsesvæsenets organisering i krigstilfælde. Man var enige om at ved større civile katastrofer som flystyrt eller lignende, kunne områdets kirkegårde yde rigelig begravelsesplads. Men i krigstilfælde med store militære og civile tab var det en anden sag.

De nordjyske kommuner meldte i løbet af 1977 og 1978 tilbage på skrivelsen der udbad sig arealer til formålet.

Områdets største by Aalborg startede med at lave en råliste over mulige arealer der kunne bruges til formålet. Hvor 11 lokaliteter blev listet. Man har imellem Aalborg Kommune/Aalborg Begravelsesvæsens under sagsbehandlingen nogle overvejelser omkring, hvordan man rent kirkeligt skal forholde sig til massebegravelser (nedskrevet i et notat af den 20. nov. 1978). Normalt begraver man identificerede personer i indviet jord på kirkegårdene, men i tilfælde af massedødsfald, kan det forventes at en stor del af de døde er uidentificerede når de skal begraves. Derfor bliver der lagt op til, at lægge massebegravelsespladser i uindviet jord. Som et kompromis foreslås det at benytte jord der grænser op til eksisterende kirkegårde.

En undersøgelse af ledige arealer i forbindelse med kirkegårdene i Aalborg Kommune viste sideløbende, at der var temmelig store uudnyttede arealer i forbindelse med kirkerne. Således havde Søndre Kirkegård og Østre Kirkegård henholdvis 48.500 m2 og 22.000 m2 frie områder mens Centralkirkegården i Nørresundby havde 62.000 m2. Enden på sagen blev, at der i forbindelse med kirkegårdene var så store uudnyttede uindviede arealer, at det ville kunne dække behovet.

I andre Nordjyske kommuner greb man det anderledes an. Således valgte man i Hjørring kommune, at udpege arealer i forbindelse med Rubjerg gl. kirkegård og Rubjerg Knude Fyr, der i krigstilfælde kunne fungere som nødbegravelsespladser. Pladsen er en lille smule uspecifik, da man i et brev til embedslægeinstitutionen for Nordjyllands Amt den 21.9.1978 skriver at ”Forvaltningen synes det vil være betænkeligt at udpege konkrete arealer på nuværende tidspunkt, idet man kan forvente en beboerproteststorm fra berørte lodsejere”. Hjørring Kommune finder det altså ikke hensigtsmæssigt at udpege områderne, som de bliver bedt om. Alligevel fremsendes der et kortbilag med et område omkring Rubjerg Knude Fyr og Rubjerg gl. kirkegård skraveret og påskrevet ”område for massebegravelser”.

I Nibe Kommune fremsendes der i august 1978 et svar til embedslægeinstitutionen med udpegning af et område på 6.2243 Ha beliggende ved. St. Ajstrup, hvor tre specifikke matrikelnumre udpeges.

Nordjyllands Historiske Museum har endnu ikke fundet materialet fra samtlige Nordjyske Kommuners udpegning af områder til massebegravelsespladser. Men vi siger en stor tak til Hjørring Kommunearkiv, for brug af materiale derfra, samt til Aalborg Stadsarkiv for stor hjælp med fremfinding af materiale.