FARSØ SYGEHUS
NØDOPERATIONSLOKALER
NØDOPERATIONSLOKALER I 360 GRADER
Under det offentlige sygehus, der i dag går under navnet Aalborg Universitetshospital, Farsø. Ligger der en sikret kælder, der skulle fungere som et sikret nødbehandlingsafsnit i tilfælde af krig. Udefra er der ikke meget der afslører at det sikrede sygehusafsnit findes udover en undselig kældertrappe, samt luftindtag og udstødning fra nødgeneratoren. Men hvis krigen kom, og sygehusets øvrige operationslokaler ikke var sikre at bruge, var det fra kælderen under Farsø Sygehus at befolkningen kunne blive behandlet.
I ”Lov om civilforsvaret” af lov nr. 152 af 1. april 1949 står der i §26 skrevet, at de danske sygehuse skal være ”i stand til under krigsforhold efter foretagelse af de fornødne sikringsforanstaltninger at modtage og behandle syge og tilskadekomne fra de militære værn og fra civilbefolkningen” Således blev der i koldkrigsperioden, under de større danske sygehuse, oprettet sikrede behandlingsafsnit.
I forbindelse med planlægning af byggeriet af Farsø Sygehus i 1967, var skitseplanerne blevet godkendt uden sikrede behandlingsrum. Men på et møde den 20. juni 1967 bad Sundhedsstyrelsen om, at der blev indrettet sikrede nødbehandlingsafsnit. Da det oprindeligt godkendte skitseprojekt var uden kælderlokaler, der egnede sig til formålet, blev der lovet fuld refusion af omkostningerne ved et sådan afsnits etablering fra Sundhedsstyrelsens side.
NØDOPERATIONSLOKALER I 360 GRADER
Under det offentlige sygehus, der i dag går under navnet Aalborg Universitetshospital, Farsø. Ligger der en sikret kælder, der skulle fungere som et sikret nødbehandlingsafsnit i tilfælde af krig. Udefra er der ikke meget der afslører at det sikrede sygehusafsnit findes udover en undselig kældertrappe, samt luftindtag og udstødning fra nødgeneratoren. Men hvis krigen kom, og sygehusets øvrige operationslokaler ikke var sikre at bruge, var det fra kælderen under Farsø Sygehus at befolkningen kunne blive behandlet.
I ”Lov om civilforsvaret” af lov nr. 152 af 1. april 1949 står der i §26 skrevet, at de danske sygehuse skal være ”i stand til under krigsforhold efter foretagelse af de fornødne sikringsforanstaltninger at modtage og behandle syge og tilskadekomne fra de militære værn og fra civilbefolkningen” Således blev der i koldkrigsperioden, under de større danske sygehuse, oprettet sikrede behandlingsafsnit.
I forbindelse med planlægning af byggeriet af Farsø Sygehus i 1967, var skitseplanerne blevet godkendt uden sikrede behandlingsrum. Men på et møde den 20. juni 1967 bad Sundhedsstyrelsen om, at der blev indrettet sikrede nødbehandlingsafsnit. Da det oprindeligt godkendte skitseprojekt var uden kælderlokaler, der egnede sig til formålet, blev der lovet fuld refusion af omkostningerne ved et sådan afsnits etablering fra Sundhedsstyrelsens side.
SIKREDE
BEHANDLINGSRUM
På de endelige bygningstegninger ses tydeligt, hvordan man har etableret sikrede behandlingsrum, hvor væggene havde en tykkelse, der kunne modstå rystelser og bombesprængninger – og hvor adgangsforholdene blev lavet til brug i krigstilfælde. Ligeledes er der ved hospitalets nødgenerator og nødvandværk lavet sikrede forhold, så hospitalet kunne holdes i drift længst muligt.
IKKE FÆRDIGGJORT
NØDBEHANDLIGSAFSNIT
Selve nødbehandlingsafsnittet blev etableret, men aldrig endeligt færdiggjort. Det vil sige, at lokalerne aldrig blev benyttet til det oprindelige formål eller for den sags skyld indgik i øvelser. I dag bliver nødbehandlingslokalerne benyttet til opbevaring og værkstedsfaciliteter, men det oprindeligt tiltænkte formål kan endnu ses.
INDGANG BÅDE
INDE- OG UDEFRA
Ifølge planerne var rummene udlagt, så der var adgang til afsnittet både inde fra bygningen og udefra i tilfælde af, at den indre indgang ikke var brugbar. Rummene var indrettet med båremodtagelse, røntgenrum, gipsestue og operationsstue til patienterne. Derudover var der kogerum, skyllerum samt bade- og omklædningsfaciliteter. Der er ikke umiddelbart gasfiltre på luftindtaget, ligesom der ikke på tegningerne kan ses en sikring mod krigsgasser af afsnittet. Der er etableret flere nødudgange fra de sikrede operationslokaler i tilfælde af, at begge indgangspartier var ufremkommelige.
FLERE SIKREDE
OMRÅDER
Ikke langt fra de sikrede nødbehandlingslokaler findes der endnu et sikret område. Dette område indeholder sygehusets store dieselmotor med generator og nødvandværket. Sygehusets store generator skal kunne starte inden for ganske få sekunder, så man ved svigt af levering af bystrøm kunne holde sygehuset kørende. Den store dieselmotor står på vibrationsdæmpere. I tilfælde af at der kom bombesprængninger og huset rystede, ville disse vibrationsdæmpere kunne sørge for at motoren ikke blev rusket i stykker.
Farsø Sygehus havde og har stadig sit eget vandværk til brug i tilfælde af svigt af levering eller kontaminering af vand fra det lokale vandværk. Vandværket er udskiftet siden sygehusets opførelse og dieselgeneratoren, af mærket Dorman – der endnu er den oprindelige, bliver det også inden for overskuelig fremtid.
BILLEDER FRA
NØDOPERATIONSLOKALER