AALBORG

OFFENTLIGT BESKYTTELSESRUM

OFFENTLIGT BESKYTTELSESRUM I 360 GRADER

Under den nuværende Super Brugs på Færø Plads i Aalborgs Øgadekvarter, er der en privatejet parkeringskælder. Men kælderen var oprindeligt tænkt som et offentligt beskyttelsesrum, der kunne rumme 600 mennesker i tilfælde af krig.

I de danske byer blev der bygget offentlige beskyttelsesrum fra slutningen af anden verdenskrig og op igennem hele koldkrigsperioden. Disse beskyttelsesrum bestod efter 1945 i en vis grad af såkaldte betondækningsgrave anlagt i 1944-1945, små kuppelformede beskyttelsesrum med plads til 50 personer. Betondækningsgravene blev for en dels vedkommende i beredskabet op igennem koldkrigsperioden.

Senere gik man over til at lave større kombinerede beskyttelsesrum, som i fredstid kunne benyttes som parkeringsanlæg, lagre eller garager. Disse kombinerede offentlige beskyttelsesrum blev indtil 1973 opført med statstilskud.

OFFENTLIGT BESKYTTELSESRUM I 360 GRADER

Under den nuværende Super Brugs på Færø Plads i Aalborgs Øgadekvarter, er der en privatejet parkeringskælder. Men kælderen var oprindeligt tænkt som et offentligt beskyttelsesrum, der kunne rumme 600 mennesker i tilfælde af krig.

I de danske byer blev der bygget offentlige beskyttelsesrum fra slutningen af anden verdenskrig og op igennem hele koldkrigsperioden. Disse beskyttelsesrum bestod efter 1945 i en vis grad af såkaldte betondækningsgrave anlagt i 1944-1945, små kuppelformede beskyttelsesrum med plads til 50 personer. Betondækningsgravene blev for en dels vedkommende i beredskabet op igennem koldkrigsperioden.

Senere gik man over til at lave større kombinerede beskyttelsesrum, som i fredstid kunne benyttes som parkeringsanlæg, lagre eller garager. Disse kombinerede offentlige beskyttelsesrum blev indtil 1973 opført med statstilskud.

KOMBINERET

BESKYTTELSESRUM

Det offentlige beskyttelsesrum på Færø Plads er et såkaldt kombineret beskyttelsesrum. Beskyttelsesrummet er oprindeligt opført i 1959 som et underjordisk parkeringsanlæg, hvoraf dele i krigstid kunne fungere som offentligt beskyttelsesrum. Det offentlige beskyttelsesrum er opført som en v-formet sikret kælder. I krigstilfælde kunne man lukke hver ende af kælderen af, med nogle enorme betonskydedøre og benytte dem som beskyttelsesrum. Der ville altså være to beskyttelsesrum i alt med plads til 300 personer i hver. Nede i parkeringskælderen ligger stadig et lager af rør og gasfiltre som kunne monteres, hvis der kom en krise, der kunne ende med en krig. Ligeledes kan man stadig se de påmalede nødudgangshenvisninger på væggene i begge beskyttelsesrum.

BEVARES I

BEREDSKABET

I 1989, da lokalplanen for Færø Plads blev ændret, så der kunne bygges en dagligvareforretning på grunden, blev det offentlige beskyttelsesrum nævnt, som noget der skal renoveres og bevares i beredskabet. Så i 1990 gennemgår beskyttelsesrummet en renovering med udskiftning af søjler og renovering af loftet, for at vedblive i beredskabet.

NØDUDGANG PÅ

GADEN

På bygningstegningerne fra 1959 ses tydligt hvordan de to ”ender” i bygningen, der skulle fungere som offentligt beskyttelsesrum, er bygget af tykkere beton end resten af anlægget. Fra beskyttelsesrummet er der i hver ende lavet tre nødudgange, så befolkningen kunne komme ud, hvis hovedadgangsvejen blev spærret. Nødudgangene er funktionelle den dag i dag og kan erkendes, som riste i fortovet oven over.

UDREGNING FRA

INDENRIGSMINISTERIET

I 1977 opregnede et udvalg nedsat af indenrigsministeriet at dækningsgraden af beskyttelsesrumskapacitet inden for civilforsvarsområderne er på 68%. Et civilforsvarsområde består, ifølge ”Lov om civilforsvaret af 1. april 1949” af købstæder eller anden bymæssig bebyggelse, som er blevet udpeget som civilforsvarsområde. Det vil altså sige, at man i byerne havde beskyttelsesrumspladser til ca. 2/3 af befolkningen – anderledes så det ud uden for civilforsvarsområderne dvs. i landdistrikterne, hvor man kun regner med at have beskyttelsesrumspladser til ca. 18% af befolkningen.

BILLEDER FRA

DET OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM